Grøn indsats giver renere havnepladser
DANSK SEJLUNION & MILJØMINISTERIET
Danske lystbådehavne og sejlere er blevet så gode til at skåne miljøet, at 7,5 tons kobber årligt forsvinder fra Danmarks havnepladser. Lystbådehavnene har investeret i miljørigtigt værktøj, som sejlerne bruger, når de fjerner bundmaling fra deres skibe. Miljøgevinsten er resultat af en omfattende informationskampagne, som Miljøministeriet, Dansk Sejlunion og Foreningen af Lystbådehavne i Danmark gennemførte i efteråret 2003 og foråret 2004.
"Det er meget glædeligt, at der nu stort set er sat en stopper for forureningen med kobber på de danske havnepladser, hvor sejlerne renser deres både for bundmaling. 7,5 tons batter uhyre meget på miljøets konto, og samtidig undgår sejlerne nu at indånde slibestøv. Det flotte resultat viser, at den frivillige aftale, som blev indgået med sejlerne i 2003, har været frugtbar, og jeg vil opfordre til at fortsætte det gode arbejde", siger miljøminister Connie Hedegaard.
Tidligere dryssede slibestøv og malingrester ned på havnepladsen og ud i luften, når bådene skulle have en ansigtsløftning. Nu er skrabejernet og slibemaskinerne blevet udstyret med en støvsuger, der opsamler det miljøskadelige kobber og reducerer spildet med op til 99 pct. Det er en udvikling, som glæder Dansk Sejlunion.
"Vi har gjort et stort arbejde for generelt at finde løsninger på sejlsportens miljøproblemer og påvirke sejlerne til at anvende dem. Metoden med afrensningsudstyr koblet til en støvsuger er udviklet og afprøvet på Dansk Sejlunions miljøforsøgshavn og gør fjernelsen af bundmaling nem og enkel for sejlerne. Samtidig er den særdeles effektiv for miljøet", siger formand for Dansk Sejlunion Carl Gerstrøm.
Miljøminister Connie Hedegaard betegner kampagnen som en succes.
"Opfordringerne fra kampagnen bliver fulgt. På hele 84 pct. af lystbådehavnene fjernes der nu bundmaling på en miljørigtig måde. Det viser, at det er lykkedes ad frivillighedens vej at ændre sejlernes vaner til miljøets fordel, og det er godt gået", fastslår Connie Hedegaard.
Dansk Sejlunion arbejder fortsat for at få de allersidste lystbådehavne og sejlere til at benytte det nye udstyr. Eksempelvis opfordrer Dansk Sejlunion i deres medlemsblad og på hjemmesiden til, at sejlere og havne benytter det nye udstyr under den kommende forårsrengøring af bådene. Herudover vil Dansk Sejlunion - i forbindelse med bådudstillingen i Bellacenteret den 25. februar-5. marts 2006 - demonstrere afrensningsudstyret i praksis og fortælle om de fordele, som havnene, sejlerne og miljøet opnår ved at opsamle den gamle bundmaling.
Yderligere oplysninger:
Civilingeniør Helle Petersen, Miljøstyrelsen, tlf. 32 66 02 92
Miljøkonsulent Jesper Højenvang, Dansk Sejlunion, tlf. 43 26 21 90
Miljøministeriet
4. august 2004
Journalist, cand.mag.
Connie Hedegaard
er udnævnt til miljøminister.
Fotograf: Ulla Voigt, DR.
8. juni 2004
Der skal være plads til både skarver og fisk
Som opfølgning på skarvforvaltningsplanen fra 2002 holdt miljøminister Hans Chr. Schmidt i dag møde med Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Sportsfiskerforbund for at drøfte, hvordan den danske skarvforvaltningsplan kan komme til at virke endnu bedre i praksis.
I forlængelse af mødet har ministeren nedsat en hurtigtarbejdende skarvgruppe, der også skal omfatte andre interesseorganisationer.
"Det var et konstruktivt møde, hvor vi tydeligt fik belyst, at det er en meget kompliceret problemstilling – der er ingen enkle løsninger. Der skal være plads til både fisk og skarver. Det er vigtigt, at vi finder den rigtige balance, og derfor glæder det mig meget, at interesseorganisationerne i dag har sagt ja tak til at indgå i et opfølgende arbejde om, hvordan skarvforvaltningsplanen kan komme til at virke endnu mere målrettet", siger miljøminister Hans Chr. Schmidt.
Skarvforvaltningsplanen blev etableret i 2002 efter drøftelser i Vildtforvaltningsrådet. Planen skal sikre skarven som almindelig ynglefugl i Danmark. Det har Danmark en international forpligtelse til i henhold til fuglebeskyttelsesdirektivet, og der kan derfor ikke indføres jagttid på fuglen. Samtidig skal planen sikre, at konflikterne mellem skarver og fiskeriinteresserne bliver minimeret.
Skarvforvaltningsplanen er bygget op, så den sætter ind over for skarven i netop de områder, hvor den udgør et problem. Det sker ved, at skarvens æg bliver olieret, og at skarverne skræmmes væk eller bortskydes i disse områder. Antallet af ynglende skarver har de seneste ti år ligget ret stabilt på 39.000 par i gennemsnit. I 2003 blev antallet opgjort til cirka 37.000 ynglende par. Det er en tilbagegang på lidt over 8 % i forhold til 2002.
"Med skarvforvaltningsplanen er forvaltningen af skarven inde i en hensigtsmæssig ramme. Jeg glæder mig meget over, at organisationerne er enige og nu har sagt ja tak til at indgå i det opfølgende arbejde", siger Hans Chr. Schmidt.
Yderligere oplysninger: Kontorchef Lars Gudmand Pedersen, Skov- og Naturstyrelsen.
Miljøministeriet
2. maj 2004
Badevandskvaliteten i Danmark er høj
Hop trygt i bølgerne fra de danske strande. Igen i år viser Miljøstyrelsens badevandskort nemlig, at kvaliteten af badevandet er høj.
Der er ca. 1250 badesteder i Danmark, og kun på 16 steder er der udstedt badeforbud. Der er sket et fald i antallet af tvivlsomme badesteder, mens antallet af badesteder med forbud er uændret i forhold til sidste år. Det viser badevandskortet for 2004.
På badevandskortet kan man se, hvor der er forbud mod at bade i Danmark på grund af forurening med blandt andet bakterier. I år er der udstedt badeforbud 16 steder, men badeforbudene udgør kun cirka 8,5 kilometer ud af Danmarks ca. 5000 kilometer lange kyststrækning.
Kortet viser også de steder, hvor vandet lejlighedsvis forurenes. Antallet af tvivlsomme badesteder er i forhold til sidste år faldet fra 30 til 23. Årsagen til, at vandkvaliteten på de 23 steder ikke opfylder badevandskravene, kan skyldes kortvarige forureninger med for eksempel spildevand. Badevandet på steder med tvivlsom kvalitet følges nøje.
"Det er glædeligt, at badevandet er i top på hele 97 procent af de danske strande, og at der er færre tvivlsomme badesteder i år. Nu gælder det om at få forbedret badevandskvaliteten på de steder, hvor kvaliteten af badevandet er forringet. Her spiller kommuner og amter en central rolle. Det lave antal af steder med tvivlsomt badevand skyldes blandt andet at kommunerne fortsat gør en indsats for at finde årsagen til forringelse af badevandskvaliteten, og samtidig forsøger at finde måder at forbedre badevandskvaliteten i de områder, hvor den ikke er i top", siger miljøminister Hans Chr. Schmidt.
Badevandskortet samt oplysninger om de forskellige steder, hvor der er nedlagt forbud, kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Yderligere oplysninger: Kontorchef Jørgen Magner, tlf. 32 66 05 11, eller dyrlæge Linda Bagge tlf. 32 66 02 87, begge Miljøstyrelsen.
6. marts 2004
Dispensation for sejlere
Af miljøminister Hans Chr. Schmidt
 |
Lystsejlere er miljøfolk. Det er mennesker, som kan lide at bruge deres fritid i naturen. Det er mennesker, som kun kan nyde at dyrke deres hobby, hvis vi er fælles om at værne om miljøet. Alligevel blev alle lystsejlere, der har toilet på båden, ramt af nye, dyre og overflødige regler i år 2000.
Den tidligere regering og regeringerne fra de otte øvrige lande i østersøsamarbejdet HELCOM pålagde lystbådeejerne at etablere tanke til toiletspildevand på deres både. For de ældre både ville kravet betyde en bekostelig ombygning. |
Jeg var ikke minister dengang reglerne blev vedtaget, men jeg var og er dybt uenig i dem.
Det er simpelthen at bruge kræfterne forkert. Og hvad værre er, så er det udtryk for en misforstået holdning om, at danskernes liv skal overvåges og kontrolleres ned i mindste detalje af myndighederne – og det selvom initiativet ikke har reel betydning for hverken Danmarks eller Østersøens havmiljø.
Naturligvis skal danske lystsejlere fortsat være bevidste om, hvor og hvordan de tømmer deres toiletspildevand. Men det er ikke et spørgsmål om miljøproblemer. Det er et spørgsmål om almindelig sund fornuft, æstetik og hygiejne. Indgreb og lovgivning er som at skyde gråspurve med kanoner.
Forureningen af Østersøen skal ned, og vi skal værne om og arbejde for et rent dansk havmiljø, men dette er ikke måden at gøre det på. Det er en dyr ordning, der kræver urimelige investeringer af både sejlere og havne. Hvis miljøgevinsten var markant, ville det være en anden sag.
Men sådan forholder det sig på ingen måde. Der er tværtimod tale om en ekstrem dyr måde at reducere et problem på, hvor der kun er ubetydelige miljøaspekter.
Heldigvis har de andre lande også indset, at reglerne var et udtryk for unødvendig overregulering.
Det er lykkedes at gøre HELCOMs regler mere fleksible. Lystsejlerne er reddet på målstregen.
Ikke mindst efter et dansk benarbejde, der dokumenterer, at miljøgevinsten ville være meget, meget beskeden trods den store indsats.
De enkelte medlemslande kan nu få lov at dispensere fra reglerne, så skibe bygget før 1. januar 2000 ikke skal bygges om. Indholdet af dispensationsordningen er endnu ikke endeligt fastlagt, men der bliver ikke tale om, at hver enkelt bådejer skal søge om fritagelse for at udstyre sin båd med en tank. Snarere, at skibe under en vis længde og bredde eller over en bestemt alder fritages.
Beslutningen om at pålægge lystsejlerne unyttige byrder var forkert. Nu er den omgjort.
Det lover godt for samarbejdet i HELCOM om at sikre, at vi kan give Østersøen videre til kommende generationer i en tilfredsstillende miljøtilstand.
Overdreven kritik
Af miljøminister Hans Chr. Schmidt
Landinspektør M.C. Holst anklager mig i et debatindlæg den 19/3 for, at lystsejlere med både bygget før år 2000 kan få lov til fortsat at tømme deres toilettanke i havet og ikke behøver at eftermontere toilettanke i deres både.
M.C. Holsts vrede fører blandt andet til et udbrud om frygten for at få den rige "Rungstedfrues menstruationsbind i hovedet under en svømmetur".
For det første, så tror jeg ikke, at danske lystsejlere bare smider deres affald i vandet – det er i øvrigt også forbudt.
For det andet skærper vi allerede i år udledningskravene for lystbåde med toilet bygget før 2000.
De kan i dag tømme kloakspildevandet så tæt på kysten, som de ønsker. De nye regler betyder, at tømning af toiletter i havet skal ske mindst 1,8 km fra kysten. Det er en afstand, hvor strømforhold og dybde betyder, at kloakspildevandet hurtigt forsvinder og under ingen omstændigheder kan nå kysten.
For det tredje har alle lystbåde med toilet, der udleder kloakspildevand i havet, installeret en mekanisme, der findeler materialet inden det ender i havet.
Miljøeksperter fra alle landene omkring Østersøen har i den såkaldte HELCOM konvention lige slået fast, at det enkelte land kan undtage lystbåde bygget før 2000 fra kravet om at eftermontere toilettanke, da der er tale om et meget lille miljøproblem. Jeg er enig i dette synspunkt, og vil derfor lave en dansk dispensationsordning, idet regeringen naturligvis vil prioritere sin miljøindsats til de virkelige miljøproblemer.
Lystsejlerne skal selvfølgelig leve op til deres ansvar. Det har jeg tillid til, og hvis der dukker oplysninger op, som tyder på, at det ikke er tilfældet, så vil jeg naturligvis forholde mig til dette.
Miljøministeriet